Læremidlet som forandringsagent i klasserummet

med udgangspunkt i det digitale læremiddel Teksperimentet

Af Cecilie Copeland Beksgaard, Lars Seidelin, Naja Lind, Casper Petersen og Kåre Moberg

Abstract

I danske grundskoler ses en stigende udbredelse af læremidler, hvis formål er at fremme elevernes teknologiske og problemløsende kompetencer. Rammerne ændres dermed for undervisningen, og for læreren fordrer det en teknologisk didaktisk forståelse, ligesom de i højere grad udøver facilitering fremfor traditionel undervisning. Omdrejningspunktet for denne artikel er læremidlet Teksperimentet, der skriver sig ind i teknologiforståelsens fagdidaktik og søger at understøtte uerfarne men nysgerrige lærere i arbejdet med teknologi. Artiklen gennemgår en række empiriske eksempler på brugen af læremidlet Teksperimentet mhp. at fremhæve didaktiske muligheder og udfordringer, der opstår, når læremidlet tages i anvendelse i undervisningen. Ud fra et lærerperspektiv beskrives det, hvad det kræves for at navigere som facilitator i klasserummet, samt hvordan undervisningens rammer og eleverne påvirkes og forandres med læremidlet. Det er vores håb, at artiklens fund vil fungere som et bidrag i overgangen, hvor teknologiforståelse går fra at være et politisk mål til en pædagogisk praksis.

Denne artikel er på dansk.

Keywords

Teknologiforståelse, didaktik, læreren som facilitator, digitale læremidler, lærer- og elevroller.