Learning Tech 4

De tre artikler berører på den ene side forskellige fagdidaktiske områder i form af undervisning i henholdsvis historie, fremmedsprog og matematik. På den anden side dækker de også tre forskellige nationale kontekster i form af empiriske undersøgelser fra Danmark, Norge og Tyskland. Selvom disse tre artikler fra NOFA-konferencen alle tager udgangspunkt i fagdidaktik, så berører de også temaer, der har en mere almendidaktisk interesse. Artiklerne tager nemlig nogle helt grundlæggende didaktiske problemstillinger op, som vil have relevans for lærere på tværs af forskellige fag. Det drejer sig her for det første om temaet problembaseret undervisning og læring, for det andet om betydningen af overgange i læringsprocessen og for det tredje om integration af bevægelse i den faglige undervisning. Styrken, der ligger i de fagdidaktiske perspektiver på disse ellers alment relevante didaktiske problemstillinger, er, at de giver os nogle konkrete indblik i, hvordan fagligt indhold kan formidles til bestemte elever, og at dette vil kunne virke inspirerende på tiltag i undervisningspraksis. Samtidig er de tre artikler en markering af en stigende tendens til, at fagdidaktiske og almendidaktiske studier undersøges i mere komparative perspektiver.

I artiklen Hvad er en god problemstilling egentlig? Om problemorienteret undervisning i historie af Jens Aage Poulsen & Rikke Alberg Peters er formålet at se på mulighederne i og udfordringerne ved at gøre historieundervisningen mere problemorienteret og undersøgende. Der tages udgangspunkt i resultater fra et aktionsforskningsprojekt gennemført af Historielab i 2017. Artiklen viser nogle af de udfordringer, der kan være ved, at elever skal identificere og formulere problemstillinger i sådan et forløb. Deraf titlen på artiklen: ”Hvad er en god problemstilling egentlig?” I artiklen undersøges blandt andet den forskel, der er mellem, hvad man ideelt forestiller sig om processen med at arbejde problemorienteret, og hvad der sker i praksis, samt den betydning, som lærere har i faciliteringen af processen. Afslutningsvis drøftes didaktiske overvejelser om en problemorienteret historieundervisning på forskellige klassetrin i grundskolen.

Camilla Bjørke & Berit Grønn analyserer i deres artikel Tidligere språkstart – et springbrett for en helhetstenking rundt språk og læring kvalitative data fra en interviewundersøgelse, som de har foretaget i skoleåret 2014-2015 med 60 elever på 10. klassetrin i Norge. Der argumenteres i artiklen for en tidligere start på undervisning og læring af fremmedsprog såsom fransk, spansk og tysk. Forfatterne viser, hvordan eleverne oplever det at skulle lære nye sprog og deres refleksioner over de kompetencer, de har erhvervet sig i overgangene i deres uddannelsesforløb. Artiklen giver fra et elevperspektiv indblik i, hvad der er vigtige elementer i fremmedsprogslæringen. Et særligt vigtigt resultat er, at gode organisatoriske rammer og undervisningsdifferentiering er afgørende for, at elever udfordres i deres faglige læring. Disse centrale faktorer for fremmedsprogsundervisning bakkes også op af anden forskning.

I artiklen Physical Activity in Mathematics Education: Developing «Grundvorstellungen» of Multiplication by Learning through Physical Activity giver Friederike Bayer & Thomas Rottmann en indsigt i, hvordan læring i matematik med særlig henblik på grundforestillinger om multiplikation kan fremmes gennem bevægelse. Artiklen pointerer, hvordan fysisk aktivitet er gavnlig for læring af fagligt indhold, men at der stadig er efterspørgsel på, hvordan matematikundervisning kan gennemføres gennem fysisk aktivitet i praksis. Dette gives der bud på i artiklen i en tysk kontekst. Det drejer sig altså her om en udvikling af og forskning i bevægelsesspil med fokus på multiplikation, som forfatterne diskuterer.

God læselyst.

Thomas R.S. Albrechtsen, Hildegunn Juulsgaard Johannesen & Marie Falkesgaard Slot