Learning Tech 17

Præsentation af artikler i Learning Tech 17
Den første artikel af Gissel, Kjeldsen, Carlsen, Oksbjerg, Møller, Kinnerup, Nielsen og Johannessen rapporterer resultaterne af en scoping review, der giver et omfattende overblik over eksisterende forskning i, hvordan disciplinærspecifik literacy udtrykkes gennem multimodale elementer i didaktiske læremidler designet til grundskolen. Med udgangspunkt i 50 metodisk varierede studier offentliggjort mellem 2002 og 2023 udfører forfatterne en tematisk analyse for at udforske flere nøgledimensioner: hvordan fagspecifik specificitet formidles multimodalt, om studierne lægger vægt på design, implementering eller effekt, de anvendte forskningsmetoder, og om multimodalitet er indrammet som et værktøj til at understøtte elevers læring eller som en kompetence, som eleverne aktivt skal tilegne sig.

Gissel tager i nummerets anden artikel et fagspecifikt og didaktisk perspektiv på at undersøge, hvordan multimodale elementer anvendes i undervisningstekster. Artiklen introducerer en ny analytisk metode og analysemodel til at udforske, hvordan specifikt tekst-billedkompositioner – i varierende grad og formål – bruges til at fremme læring og tilegnelse af viden. Den metodologiske ramme trækker på teorier fra socialsemiotik, disciplinærspecifik literacy i fagrelaterede tekster og læremidler samt begreber fra læremiddelanalyse. Dette bidrag fremmer metodologiske tilgange og har praktisk relevans for lærerstuderende, undervisere og udviklere af undervisningsmaterialer.

Den tredje artikel (af Gissel, Kinnerup, Carlsen, Kjeldsen, Møller & Oksbjerg) anvender den nyudviklede analytiske model – introduceret i den foregående artikel i dette nummer – til at undersøge det fagspecifikke potentiale i samspillet mellem skreven tekst og visuelle elementer inden for danske digitale undervisningstekster. Med fokus på de to mest anvendte forløb på tværs af Alineas og Gyldendals digitale fagportaler spænder undersøgelsen over seks fag: geografi, matematik, natur/teknologi, dansk (L1), religionsundervisning og historie (n=24). Denne empiriske undersøgelse bidrager til en bredere forståelse af, hvordan multimodalitet anvendes i danske digitale læremidler. Derudover er artiklen begrebsudviklende ved at foreslå både en overfaglig typologi for tekst-billede-interaktion og fagspecifikke typologier skræddersyet til hvert analyseret fag.

Læremidlet som aktør og produkt af aktørers forhandling
Nielsen bidrager med artiklen ”Læremiddeludvikling – undersøgt som aktør-netværk”, der er både metodisk nytænkende og i sig selv udgør et yderst relevant stykke læremiddelforskning. Artiklen er led i Nielsens Ph.d.-afhandling, hvor Nielsen bruger aktør-netværksteori (ANT) til at undersøge et læremiddels tilblivelse fra idé til undervisning i klasserummet. Empirien består af mangfoldige kilder bl.a. indsamlet i etnografiske feltstudier og Nielsen viser hvordan processen sker i et omfattende ”relationelt netværk af humane og nonhumane aktører, hvor intention ikke forstås som en indre egenskab hos individet, men som en effekt af forhandlinger og translationer”. Nærværende artikel giver et unikt indblik i den redaktionelle proces, hvor idéer, formater og målgrupper forhandles mellem mangfoldige aktører. 

Lenler præsenterer i artiklen ”Når læremidler møder læreplaner – Translationelle processer i GF2-undervisning i erhvervsuddannelserne” et spændende og yderst relevant studie af hvordan intentionerne i erhvervsuddannelsernes læreplaner realiseres og udfordres gennem læreres konkrete oversættelse af læreplaner til praksis via deres valg og anvendelse af læremidler i grundforløb 2 (GF2). Artiklen anvender et læremiddelfagligt perspektiv, hvor læremidler forstås som både didaktiske og sociomaterielle konstruktioner. Det indebærer, at læremidler ikke kun formidler fagligt indhold, men aktivt er med til at forme undervisningens struktur og dynamik. De afspejler læreplanernes intentioner, men fungerer samtidig som aktører i undervisningspraksis, der skaber bestemte læringsmuligheder og får betydning for lærerens didaktiske valg.

Teoretisk kombineres TPACK-rammen (Koehler & Mishra, 2009), som tydeliggør samspillet mellem teknologisk, pædagogisk og faglig viden, med et sociomaterielt perspektiv (Fenwick, 2010; Fenwick et al., 2015), der betoner materialers aktørstatus og deres relationelle forankring i praksis. Analysen peger på, at læremidler fungerer som aktive medaktører, der på forskellig vis er med til at forme undervisningen. Lenler identificerer således tre former for translation—realiserende, forskydende og transformativ—som tydeliggør, hvordan faglighed skabes og forhandles i den konkrete praksis.

Endelig undersøger artiklen makerspaces som arbejdspladsbaserede læringsmiljøer for fagundervisere på erhvervsskoler. Den bygger på empiri fra LabSTEM-projektet, hvor lærere eksperimenterede med teknologier som robotarme, laserskæring og 3D-print. Analysen fremhæver, hvordan nye læringsmiljøer ikke kun skaber muligheder for elever, men også udfordrer og udvikler underviseres professionelle praksis gennem kollegial interaktion og teknologi.

Med en pragmatisk praksisteoretisk ramme væves tre traditioner sammen: Wengers praksisfællesskabsteori med fokus på deltagelse og meningsskabelse (Wengerm 2004), Engestrøms kulturhistoriske aktivitetsteori der betragter kontradiktioner som drivkraft for udvikling (Engestrøm, 2001), samt Latours aktør-netværksteori med øje for ikke-menneskelige aktørers rolle (2005). Denne tilgang søger at tegne makerspaces som et ”tredje sted”, der nedbryder faggrænser, fremmer fejltolerance og genforhandler roller fra mesterlære til kollaborativ vejledning. Teknologier og materialer fremstår som aktive medspillere, der medierer læring gennem oversættelser mellem fagligheder.

Artiklen bidrager til et underbelyst forskningsfelt ved at vise, hvordan makerspaces transformerer erhvervsskoler til hybride læringsøkosystemer, hvor kompetenceudvikling sker situeret og kollektivt frem for gennem formel efteruddannelse. Den peger på potentialet for didaktisk innovation, men rejser også spørgsmål om institutionel støtte til sådanne miljøer i en tid med hurtig teknologisk forandring. På denne måde fremstår Makerspaces som katalysatorer for fremtidens praksisnære undervisning i teknologimættede og praksisnære undervisningsmiljøer. 

Temaredaktion, 
Stig Toke Gissel