KÆRE LÆSER! Du sidder lige nu bøjet over læremiddel.dk’s tidsskrift Læremiddeldidaktik nummer 7. Meget er sket siden nummer 6, og før vi sætter fokus på indholdet af dette nummer, er der en række faktorer, vi gerne vil gøre dig bekendt med.
Siden sidst
I sidste nummer af Læremiddeldidaktik (nummer 6, december 2013) løftede vi sløret for, hvordan et fremtidigt tidsskrift om læremidler kunne se ud i lyset af, at professionshøjskolerne nu har fået forskningsmidler. Dengang skrev vi: “Helt konkret vil det betyde, at tidsskriftet fremover vil kunne indeholde artikler på både engelsk og de skandinaviske sprog”. En ny profil for Læremiddeldidaktik vil indebære et nyt navn, nyt layout og fungere som et peer-review tidsskrift, som det kendes fra de mere traditionelle, universitære tidsskrifter. Det nye tidsskrift vil have som formål at formidle forskning om uddannelses- og undervisningsdesign og læremidler nationalt og internationalt. Tidsskriftet vil fortsat ligge i regi af Nationalt Videncenter for Læremidler, det vil fortsat være gratis og tilgængelig online, men vil også blive udgivet i en trykt version.
Fremover
Første nummer er planlagt til at udkomme i 2015. Navnet på det nye tidsskrift vil være LearningTech – Tidsskrift for læremidler, didaktik og teknologi. Det første nummer vil indeholde en status på læremiddelforskningen i Skandinavien, der har som mål at skabe et fundament for at forstå hvad og hvem, der har præget forskningsindsatsen på læremiddelfeltet i Danmark, Norge og Sverige. På denne baggrund vil nummerets forfattere samtidig perspektivere til aktuelle og fremtidige indsatsområder i forhold til, hvordan læremidler, didaktik og teknologi kan tænkes sammen med undervisning og læring og med hvilken kvalitet og hvilket udbytte?
Lige nu velkommen – og farvel – til Læremiddeldidaktik!
Det er, som vi har lagt an til ovenfor, både en afslutning og en start. Det er en afslutning, fordi dette nummer 7 bliver det sidste nummer under overskriften Læremiddeldidaktik. Men det markerer samtidig også en start på vej mod det nye tidsskrift, LearningTech, fordi det er det første nummer af Læremiddeldidaktik, der udelukkende består af peer-review bidrag. Det vil sige, at alle nummerets artikler har gennemgået en grundig læsning af to anonyme peer-reviewere, der har arbejdet med og endeligt godkendt artiklerne til udgivelse i nummeret. Fremover vil tidsskriftet, som vi skrev tidligere, komme til at bære overskriften “LearningTech – Tidsskrift for læring, didaktik og teknologi”. Dette tidsskrift vil udelukkende indeholde peer-reviewede artikler, og det er derfor, at redaktionen har taget hul på den proces allerede i dette sidste nummer af Læremiddeldidaktik.
Artiklerne i dette nummer
Første del af nummeret præsenterer en gruppe tekster fra projektet Tegn på Læring. Interventionsprojektet Tegn på Læring, gennemført af Læremiddel.dk i samarbejde med Odense Kommune og forlaget Alinea, præsenteres i tre artikler. Projektet involverede mellemtrinnet på fire skoler, hvor der var fri adgang til læremidler fra Alinea, og hvor lærerne desuden i et fagdidaktisk kompetenceudviklingsforløb fik støtte til planlægning og evaluering af undervisningen.
I den første artikel Mål, midler og scenarier, stiller Peter Brodersen og Thomas Illum Hansen skarpt på nogle resultater fra projektet, og de peger på, at en proaktiv scenarieorienteret tilgang til mål og midler i undervisningen kombineret med elementerne tydelig struktur, multimodalitet og stilladsering kan være et middel til at fremme og sikre især usikre elevers læringsmuligheder og motivation.
I den anden artikel, Teoribaseret evaluering som metode til forskning i læremidler og undervisning, folder Thomas Illum Hansen og Peter Brodersen projektets teoretiske undersøgelsesramme ud. Artiklens pointe er, hvordan kerneelementet i teoribaseret evaluering, nemlig programteorien, i bedste fald kan komme tæt på de synlige og mindre synlige processer og mønstre i undervisningen. Dermed letter denne metode også adgangen til, at design og databehandling kan komme tættere på korrelationer mellem forskellige tiltag og effekterne heraf.
I den tredje artikel har Stig Toke Gissel undersøgt – i form af casestudier – en række læreres brug af det digitale læremiddel iSkriv fra Alinea. I teksten analyseres og vurderes dette læremiddel ud fra aktivitetsteori og læremiddelforskningen. Forfatteren viser, at lærere benytter iSkriv meget forskelligt, og lærerne er delte i forhold til vurderingen af iSkriv. Forfatteren sætter i artiklen fokus på interaktionen mellem læremiddel og lærer og perspektiverer resultaterne i forhold til at diskutere, hvordan fremtidige læremidler bør og kan konstrueres. Disse tre artikler stammer alle fra projektet Tegn på Læring. Udover disse indeholder nummeret også et bidrag om interaktive assistenter i praksis.
I artiklen Interaktive assistenter i praksis præsenterer Simon Skov Fougt og Jeppe Bundsgaard fund og analyser fra en række læremidler såsom Redaktionen, Futurecity, iLitt og iSkriv, hvor interaktive assistenter har bidraget til at stilladsere elevers arbejde med disse læremidler. En interaktiv assistent er en applikation, der kan støtte en elev i at løse en opgave ved hjælp af stilladsering af elevens arbejdsprocesser og introduktioner af relevante begreber og faglige metoder undervejs. Artiklen viser, at interaktive assistenter kan spille en rolle for elevers muligheder for faglig fordybelse. Samtidig præsenterer forfatterne også en række forhold, ligeledes med empirisk belæg, som bør medtænkes i fremtidige didaktiske design.
Den fjerde artikel Opgavedidaktik og autenticitet omhandler et relativt nyt forskningsfelt i Danmark, der undersøger elevopgavens stilladserende funktion og sammenhængen mellem opgavestilling og undervisningens formål, mål, genstandsfelt og læringsaktiviteter. Marie Slot sætter i denne artikel opgavedidaktik i relation til autenticitetsbegrebet og autentiske vurderingskriterier. Artiklen præsenterer på den baggrund forskellige designteorier om opgavetyper og diskuterer, hvordan læreren kan bruge dem i praksis.
I den sidste artikel præsenterer Thomas Illum Hansen tre indgange til emnet multimodalitet og it i litteraturundervisningen. Den første skitserer, hvor bredt it kan anvendes i litteraturundervisningen, den anden opdeler fænomenet multimodalitet i seks forskellige repræsentationsformer for at tydeliggøre, hvor omfattende multimodalitet kan betragtes, og den tredje præsenterer en læsning af billedromanen Grotten som et eksempel på en multimodal tekst, der kan bruges i litteraturundervisningen med inddragelse af it. De tre indgange fører afslutningsvis frem til en generel refleksion over it i litteraturdidaktikken.
God læsning og god fornøjelse!
Marie Falkesgaard Slot,UCL
Rene B. Christiansen, UCSJ
Hildegunn Juulsgaard Johannesen, UC Syddanmark
