Af Mie Buhl & Kirsten Skov
Artiklen undersøger teknologiforståelses fagfornyende potentiale i billedkunstfaget, og hvordan en egentlig fagintegration er mulig. Undersøgelsen rammesættes af aktuel billed- og visuel kulturpædagogisk forskning, mens undersøgelsens analytiske perspektiv trækker på sociomateriel teori, som bidrager til at skubbe til traditionelle dikotomier om mennesket som den handlende og teknologien som objekt for handlinger. Undersøgelsens empiriske materiale er seks didaktiske prototyper, som blev udviklet i det nationale Tekforsøg (2019-2021) rammesat af teknologiforståelsesfagets viden- og færdighedsmål om programmering i billedkunst for indskolingen. Analysen af prototyperne peger på nye æstetiske udtrykskvaliteter, som kan være potentielt fagfornyende. Artiklen argumenterer for, at en potentiel fagintegration alene vil kunne ske i det omfang, at programmering knyttes til computationel tænkning og digital myndiggørelse. Derved kan formålene bag både billedkunstfaglighed og teknologiforståelses-faglighed bidrage til, at skolens demokratiske formål imødekommes.
Denne artikel er på dansk.
Billedkunstfag, teknologiforståelse, fagfornyelse, billedfremstilling, programmering.