Virksomhedsformer og teknologibegreber fra læseplan til praksis i og på tværs af tre fag

Af Lone Nielsen, Dorte Moeskær Larsen, Helle Kruse Krossá og Morten Rask Petersen

Abstract

Formålet med denne artikel er at se på, hvorledes teknologiforståelse
kommer til udtryk som en integreret del af fag både i styredokumenter
for forsøgsfagligheden og i praksis gennem et multiple case studie med
fokus på fagene dansk, matematik og natur/teknologi i folkeskolens mellemtrin. Casestudierne er lavet inden for rammen af et større projekt kaldet Børnene i robotbyen. Hver case indeholder undersøgelser af, hvorledes styredokumenter lægger op til arbejdet med teknologiforståelse integreret i fagene, og hvilket teknologiforståelsesbegreb der anvendes samt empiriske undersøgelser af, hvorledes dette ser ud i praksis. Resultaterne viser, at der i styredokumenter er en forholdsvis snæver og analytisk tilgang til teknologiforståelse, mens praksis er mere nuanceret. Dette diskuteres i forhold til og på tværs af de enkelte fag.

Denne artikel er på dansk.

Keywords

Forsøg med teknologiforståelse, kvantificerbare forløbsstudier, digital myndiggørelse, kriterier for valg af dannende indhold, det fællesfaglige, udvikling af multidisciplinær fagdidaktik.