I artiklen undersøger jeg, hvilke læringspraksisser der bliver konstrueret, når virtuelle laboratorier bliver en del af naturfagsundervisningen i skolen. Jeg viser, hvordan to forskellige former for virtuelle laboratorier bliver brugt i undervisningen med afsæt i begreberne ”redskab-for-tanke” (Shaffer & Clinton, 2006) og et ”objekt-at-tænkemed” (Papert, 1980). Det ene laboratorie lægger op til en mere åben og eksplorativ læringspraksis, hvor eleverne kan eksternalisere deres idéer, og det virtuelle laboratorie bygger bro mellem det abstrakte og konkrete. Det andet laboratorie er mere instruerende og bliver i højere grad brugt som forberedelse til det undersøgende arbejde og som en interaktiv teoribog. Jeg peger desuden på paradokset i, at det virtuelle laboratorie tilbyder et sikkert læringsrum, men samtidig bliver risikoog konsekvensfrit.
Denne artikel er på dansk.