Lærervejledninger til didaktiske læremidler er et overset studieobjekt i læremiddelforskningen. I denne artikel præsenteres en analysemodel for lærervejledninger, der sætter fokus på en overordnet karakteristik af læremidlet, lærervejledningens didaktiske dækningsgrad – det vil sige, om der er vejledning til læreren på forløbsniveau omkring centrale didaktiske opgaver og valg, samt om og på hvilke måder lærervejledningens autor træder frem som et subjekt i vejledningen, herunder om autor går i dialog med relevante stemmer, som læremidlet bygger på, og inviterer læreren til didaktisk refleksion. Analysemodellen demonstreres gennem eksempelanalyser af i alt 22 didaktiske læremidler fordelt på tre fag: dansk, kristendomskundskab og historie. Analyserne syntetiseres inden for hvert af de tre fag og sættes i perspektiv i forhold til en karakteristik af faget og tidligere forskning om læremiddelbrug inden for fagene. Desuden fremdrages forskelle og ligheder på tværs af de tre fag. Artiklens ærinde har implikationer for læremiddelproducenter, praktikere og læreruddannelse, idet lærervejledningen i større eller mindre grad kan fungere som en støtte for læreren og som kilde til fagdidaktisk opdatering og refleksion.
Denne artikel er på dansk.