Learning Tech 16
Temaet for og titlen på dette nummer af Learning Tech er Didaktisk kvalitet og kvalificering af læremidler og teknologi.
Forord
Der er mange bud på, hvad der udgør kvalitet i undervisningen. Det diskuteres vidt og bredt. Når man undersøger undervisningskvalitet, kan man anlægge forskellige perspektiver. Man kan være optaget af, hvordan deltagere i en undervisning oplever og erfarer dens umiddelbare kvalitet. Man kan være optaget af at undersøge de kvaliteter, som var hensigten med undervisningen og ligger forud for undervisningen i undervisningsplanlægningen. En tredje mulighed er, at man er optaget af vurderingen og evalueringen af undervisningskvalitet med udgangspunkt i særligt definerede kvalitetskriterier eller kvalitetsstandarder. Dette er blot tre måder at undersøge undervisningskvalitet på.
Læremidler og teknologier er del af enhver undervisning. De vil være med til at kvalificere undervisningen, men for at de kan være kvalificerende for undervisningen, må de selv være kvalificerede. Læremidler og teknologier kan have forskellig didaktisk kvalitet. En kvalitet som ligger i selve designet, og som man forventer har en virkning i undervisningen. En kvalitet der ligger i selve brugen af dem i undervisningen, og som måske ikke er, som man forventede. Det kan give grund til at kvalificere læremidlerne og teknologierne ud fra den nye viden og erfaring, man har fået. Måske bliver man positivt overrasket, når kvaliteten viser sig at være bedre end forventet. Kvalificeringen er processen mod at opnå en bestemt kvalitet.
Temaet for dette nummer af Learning Tech er didaktisk kvalitet og kvalificering af læremidler og teknologi, og vi vil herunder kort præsentere de artikler, som giver et bud på, hvordan man som forsker og underviser kan arbejde med netop disse problemstillinger.
Læs hele forordet
I artiklen Lærervejledningens funktion i en nutidig lærerpraksis af Lone Nielsen, Marianne Oksbjerg, Sofia Esmann Busch, Dorthe Carlsen og Stig Toke Gissel får vi en indsigt i, hvad der kendetegner brugbare lærervejledninger til danskundervisning i folkeskolen. Med afsæt i et designbaseret forskningsprojekt inddrages fem dansklærere gennem interviews og en workshop, hvor prototyper på lærervejledninger afprøves. Resultaterne viser, at lærere ønsker konkrete anvisninger, korte overblikstekster og modelforslag, som kan bruges direkte i undervisningen. Lærervejledninger anvendes forskelligt afhængigt af fase (inspiration, planlægning, gennemførelse) og fagligt område. Lærerne efterspørger især støtte til differentiering og eksempler på elevprodukter, men har ikke behov for hjælp til evaluering. Artiklen fremhæver desuden, at lærervejledninger bør forbinde teori og praksis samt støtte både nyuddannede og erfarne læreres faglige refleksion.
Caroline Wrona Stjerne og Eva Munch Skovgren analyserer i deres artikel Autoritet-stemmen i lærervejledningen, hvordan lærervejledninger kommunikerer med læreren, og hvordan dette positionerer læreren diskursivt. Med afsæt i eksisterende forskning identificerer forfatterne fire kendte stemmer: gennem-, til-, ekspert- og forbi-stemmen. Gennem en kvalitativ analyse af 10 lærervejledninger fra dansk.gyldendal.dk introducerer de en femte kategori: autoritetsstemmen. Denne stemme kendetegnes ved subjektive vurderinger, postulater og normative fortolkninger, der ikke er fagligt begrundet, men bygger på forfatterens egne erfaringer eller smagsdomme. Artiklen viser, at lærervejledninger rummer flere stemmer samtidigt og dermed tilbyder læreren forskellige positioner – som praktiker, didaktiker, fagperson, tilskuer eller underlagt forfatterens autoritet. Analysen giver et teoretisk og metodisk bidrag, som kan bruges både analytisk i forskningen og produktivt i udviklingen af fremtidige lærervejledninger
I artiklen Rammesætning i danskfaget med didaktiske læremidler præsenterer Maiken Sissel Norup og Stig Toke Gissel en undersøgelse af samspillet mellem dansklæreres didaktiske rammesætning og brugen af forlagsproducerede læremidler i litteraturundervisningen. Forfatterne anvender tre kategorier i lærerens rammesætning og brug fra det læremiddelstyrede, til det læremiddelstøttede til udarbejdelse af egne design, der kan være læremiddelinspireret. Ud fra en kvalitativ indholdsanalyse viser undersøgelsen at samtalerne, der pågår i forbindelse med rammesætningen, centrerer sig omkring praktiske forhold og strukturering af undervisningen, fremfor fagligt funderet begrundelser og opgavevalg og målsætninger. Desuden tog lærerne i høj grad afsæt i de forlagsproducerede didaktiske læremidler i deres rammesætning af undervisningen, mens de i mindre grad benyttede egne redidaktiseringer eller originale undervisningsdesigns.
I artiklen Læremidler på erhvervsuddannelserne undersøger Sofia Esmann Busch og Anne Mette Dalsgaard Hald, hvordan læremidler på erhvervsuddannelserne kan kategoriseres og forstås ud fra deres praksisrelevante funktion. Med afsæt i tre empiriske nedslag udvides de gængse læremiddelkategorier, didaktiske, funktionelle og semantiske, med tre nye erhvervsrettede kategorier, praksistætte, praksisbevidstgørende og praksissimulerende læremidler. Artiklen viser, at disse tre nye kategorier bedre indfanger det særegne ved læremidler på erhvervsuddannelserne, særligt deres identitetsskabende funktion for eleverne. Artiklen peger på, at erhvervsskoler gennem brugen af praksistætte, praksisbevidstgørende og praksissimulerende læremidler kan understøtte elevernes professionalisering i det erhverv, de uddannes til. Afslutningsvis stilles spørgsmålet, om de erhvervsrettede læremiddelkategorier også med fordel kan anvendes i grundskolens praksisfaglige undervisning.
Tina Hejsel giver i sin artikel Potentialer i arbejdet med elevernes tekstforståelse i udskolingens danskfag indblik i, hvordan multimodale tekster anvendes i danskundervisningen, og hvilke didaktiske muligheder der (ikke) udnyttes i arbejdet med elevernes tekstforståelse. Med afsæt i et empirisk studie fra 15 udskolingsklasser undersøges, hvordan spørgerammer i forskellige læremidler kan understøtte elevernes kommunikationskritiske kompetencer. Tine Hejsel viser i artiklen, at størstedelen af de didaktiske spørgerammer behandler multimodale tekster konventionelt og ikke fremmer en kreativ eller flertydig forståelse. Lærerne underviser desuden med multimodale tekster, men ikke om multimodale tekster og henviser til institutionelle krav som prøverne efter 9. klasse og en faglig usikkerhed i forhold til didaktisk rammesætning. Artiklen peger dermed på et uudnyttet potentiale i danskfagets praksis, hvor en mere fokuseret indsats kunne styrke elevernes kritiske stillingtagen og forståelse af forskellige teksttyper.
Eva Dam-Christensen, Hildegunn Juulsgaard Johannesen og Lars Petersen demonstrerer med deres artikel Video som analyseredskab og læremiddel for lærerstuderende, hvordan en målrettet anvendelse af en videoanalyseramme kan kvalificere lærerstuderendes refleksion over og brug af fagsprog i praksis. Det undersøges i artiklen, hvordan lærerstuderendes faglige bevidsthed og deres professionelle forståelse af sprog og begreber i fagene dansk, fysik/kemi, samfundsfag og historie italesættes og udvikles i deres gruppedialoger, når de analyserer videosekvenser af egen eller medstuderendes undervisning. Resultaterne fremhæver, at videobaserede observationer og analyser fungerer som centrale læremidler i læreruddannelsen, idet de understøtter lærerstuderendes udvikling af fagsproglige kompetencer.
Artikel uden for tema
Learning Tech nr. 16 indeholder desuden en artikel, der ligger uden for tema. Det drejer sig her om artiklen Litteraturundervisning i udskolingen, af Maiken Sissel Norup og Helle Rørbech, der fokuserer på, hvordan aktiviteter og litteraturdidaktiske tilgange præsenteret i tre forlagsproducerede didaktiske læremidler, samt hvordan læremidlerne får indflydelse på aktivitetsmønstre i litteraturundervisningen i udskolingen i den planlagte og gennemførte undervisning. Formålet er desuden at diskutere betydningen af de rammer aktiviteter og tilgange får for elevernes betydningsskabelse. Med afsæt i et deskriptivt multipelt casestudie, peger undersøgelsen på, at den formalistiske-nykritiske tilgang er gennemgående i den litteraturundervisning, der foregår i de tre undersøgte klasser.
God læselyst!
Hilsen temaredaktionen
Thomas R.S. Albrechtsen, UC Syd, Hildegunn Juulsgaard Johannesen, UC Syd, & Anne Mette Hald, Professionshøjskolen Absalon
