Denne artikel undersøger, hvordan prototyping kan anvendes i naturfagsundervisningen til at fremme elevers undersøgelses- og modelleringskompetencer gennem en designproces, hvor undersøgelse gennem digitale og analoge teknologier spiller en rolle. Artiklen baserer sig på tre cases fra to danske folkeskoler, hvor elever igennem en engineering tilgang arbejder med at skabe prototyper af broer. Prototyping fungerer både som måder at undersøge og manifestere deres designidéer. Casestudiet viser, at prototyping ikke kun fremmer læring gennem hands-on tilgang, men også styrker elevernes evne til kritisk at vælge og anvende analoge og digitale ressourcer i overensstemmelse med at understøtte deres undersøgelse samt udtrykke deres designidé og æstetiske ambitioner. Resultaterne fremhæver yderligt vigtigheden af lærerens rolle i at støtte en fleksibel anven-delse af både analoge og digitale teknologier, med henblik på at skabe meningsfuldt samspil mellem teknologivalg, æstetik og designbaseret undervisning i naturfagsundervisningen.
Denne artikel er på dansk.