AI-teknologi har de senere år gjort store fremskridt og har (måske) potentialet til at revolutionere måden, vi underviser og lærer på. Som så ofte før, når ny teknologi møder uddannelsessektoren, har debatten om AIs betydning for uddannelse delt vandene. Brugen af AI i undervisning kan potentielt personalisere læring, øge elevernes motivation og engagement, og hjælpe lærerne og underviserne med at effektivt at evaluere elevernes progression. Omvendt tegner kritiske røster et billede af et uddannelsessystem med en større grad af social isolering. Frygten for en dehumanisering af arbejdsområder, der tidligere var menneskets domæne, samt en ikke-demokratisk og på anden vis uforholdsmæssig stor magt til diverse tech-giganter, er også markant.
Fra et læremiddelperspektiv, vil dette temanummers tre redaktører hævde, at vi som udgangspunkt altid må prøve at forstå de nye teknologier og deres potentielle virkninger på undervisning og læring, før vi fælder dom over teknologierne. Dette skriver vi velvidende, at vi ikke kan forudse, hvordan fx en ny teknologi som AI vil forandre de måder, hvorpå vi underviser og lærer – og de måder hvorpå vi overhovedet anskuer og problematiserer undervisning, evaluering og læreprocesser.
Vi kan opfatte teknologi som kultur i færd med at skabe sig selv. Den franske teknologifilosof Gilbert Simondon (1924-1984) beskriver teknologi, som menneskets kapacitet til at være selvbetinget. Vi (om-)skaber vores eget miljø samtidigt med, at vi i processen reorganiserer os selv på en måde, så organisme og miljø forandrer de komplekse problemer, vi står overfor. Teknologi skal derfor heller ikke anskues som et neutralt middel, medium, artefakt eller værktøj, hvor kun vores intentioner bestemmer deres betydning. Teknologien værdi er på godt og ondt, båret af vores stående kapacitet til at vurdere og omsætte dem i handling, materialer, netværk og infrastruktur. Og det vi gør, er ikke altid det samme som det, vi vil, eller tror vi gør. I disse dage er det AI, der skaber røre i uddannelsessektoren og udfordrer vores forståelser af didaktik, læring, evaluering og læremidler. I denne udgave af Learning Tech præsenterer vi fire artikler under temaet AI i didaktik og uddannelse.
I temanummerets første artikel, Use of AI-powered technologies in upper secondary language learning, præsenterer Bundgaard og Møller resultaterne af en survey-undersøgelse af gymnasieelevers brug af og holdninger til AI-baseret maskinoversættelse i fremmedsprogsundervisningen. Netop AI-støttede sprogteknologier er et eksempel på, at AI er udbredt og efterhånden har været i spil i undervisningsverdenen i et stykke tid, i hvert fald for elevernes vedkommende. Men at undervisere kan have undladt at forholde sig tilstrækkeligt til teknologien.
I artiklen Between the Clicks – Student learning paths when interacting with an adaptive learning resource in 4th grade mathematics, undersøger Gissel og Jørnø fjerde klasse-elevers interaktion med et adaptivt læremiddel til matematikundervisning. Artiklens ærinde er, at opnå en dybere forståelse af interaktionen mellem elev og et AI-baseret læremiddel gennem skærmoptagelser af elevernes adfærd i forhold til de faglige udfordringer, læremidlet præsenterer eleverne for. Dermed giver artiklen indsigt i, hvordan det adaptive læremiddel håndterer elever der agerer forskelligt og kommer med forskellige forudsætninger, samtidig med, at der tegnes et billede af, hvordan eleverne reagerer på at være i hænderne på den adaptive maskine, Rhapsode.
I temanummerets tredje artikel, Scaffolding teaching – between learning objective and assessment when using AI chatbots, undersøger Jensen, Gade og Dau etiske og pædagogiske perspektiver på anvendelsen af ChatGPT gennem et casestudie. Artiklen undersøger studerendes perspektiver på, hvordan undervisere kan stilladsere deres brug af ChatGPT i relation til arbejdet med læringsudbytter og undervisernes evalueringspraksis. Studiet er baseret på fokusgruppeinterviews med studerende på en videregående uddannelse. På baggrund af de empiriske data udledes en begrebsramme for anvendelse af generativ AI, som undervisere på de videregående uddannelser kan anvende til at stilladsere læringen hos de studerende. Begrebsrammen adresserer kognitive, pædagogiske og undervisningsmæssige perspektiver på aktiviteter og evaluering i relation til anvendelsen af ChatGPT i undervisning og læreprocesser.
I temanummerets fjerde artikel Måling af flydende læsning med øjenbevægelser i skolen, præsenterer Klerke og Engmose et studie, hvor der anvendes eye-tracking teknologi til at måle elevers læsning i et forsøg på at oversætte data til læsefaglige indsigter. Med teknologien kan nedbrud i elevernes flydende læsning indfanges, for at finde korrelationer mellem øjenbevægelser og læse-/stavetestresultater og fokusord. Studiet baserer sig på data fra 68 elever fra fem fjerde klasser. Hensigten er at omsætte sådanne mål til praktisk relevans, eksempelvis undervisningsevaluering.
Temanummerets femte og sidste artikel Danske gymnasieelevers multimodale anvendelse i fysiske og digitale læringsrum af Nielsen og Jensen bygger på observationsstudier fire gymnasiale retninger. I artiklen er der fokus på elevernes faglige læsning, og der identificeres fire forskellige digitale elevtyper, som hver for sig på forskellig vis anvender digitale læremidler. De fire identificerede digitale elevtyper er i artiklen karakteriseret som: Digitale passagerer, digitale drømmere, digitale solister og digitale sociale skabere. På baggrund af artiklens fund udledes der anbefalinger til designprincipper i relation til udvikling af digitale læremidler. Artiklen bidrager ligeledes med perspektiver på hvordan elevadfærden kan styrke fællesskaberne i de transformerede læringsrum og hvordan elevers multimodale blik kan understøtte ekspertise. Artiklen er udenfor tema.
Vi ønsker jer rigtig god læsning!
Temaredaktionen
