Guidelines & Skabeloner

Her finder du vores samlede guidelines og skabeloner til dig, der skal skrive til tidsskriftet Learning Tech eller være peer reviewer på en artikel.

Skribent

Inden du går i gang med at skrive din artikel, bedes du læse vores guidelines til artikelskrivning igennem. Her finder du vigtige informationer, som kan lette dig for en masse korrekturarbejde senere i processen.

Når du skal skrive en artikel til Learning Tech, vil vi gerne bede dig bruge vores artikelskabelon, hvor vi har foruddefineret layoutet. Dermed er det lige til at gå i gang med at skrive. Skabelonen er vigtigt, da skabelonen letter arbejdet med at sætte artiklerne grafisk op.

Du indsender din artikel ved at uploade den i vores OJS-system på tidsskrift.dk. Her foregår hele processen omkring peer review, godkendelse og udgivelse. Det er også her, al kommunikation finder sted.

Peer reviewer

Når du har modtaget en potentiel artikel til Learning Tech til review, vil vi bede dig læse vores guidelines til peer review igennem, så du er bekendt med tidsskriftets formål, proceduren for peer review og kriterier for publicering i Learning Tech.

Når du som kritiker har accepteret at bedømme en artikel, vil vi bede dig benytte tidsskriftets skabelon til peer review, som du efterfølgende skal uploade i OJS/tidsskrift.dk, hvor al kommunikation mellem peer reviewer og redaktion foregår.

Guides til video- og læseguide

En forskningsartikel kan være krævende for en praktiserende lærer eller lærerstuderende at læse. Derfor laver Learning Tech læseguides og introducerende videoer til vores forskningsartikler. Disse giver læreren eller den lærerstuderende et fundament for at forstå, hvad de kan få ud af at læse artiklen og en forforståelse som kan gøre det mere sandsynligt, at de får et udbytte af at læse forskningsartiklen. For dig som forfatter øger den introducerende video og læseguiden sandsynligheden for, at din artikel bliver brugt i læreruddannelsen, på universitetet eller læst af lærere.